Almindelige salgs- og leveringsbetingelser


Version: August 2025


1. Anvendelsesområde


1.1 Alle leverancer fra Leopold Parts ApS ("Sælger") sker i henhold til disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt. 

1.2 Ved salg af komponenter i rustfrit stål, herunder specialfremstillede varer eller
varer, der skal fremskaffes eller bearbejdes specielt, er Sælgers forpligtelser dog begrænset til de rettigheder, Sælger opnår hos sin leverandør. 

1.3 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder ikke ved leverancer, hvor særskilt skriftlig
aftale foreligger.


2. Tilbud og ordrebekræftelse


2.1 Tilbud afgives med en acceptfrist på 8 dage og med forbehold for mellemsalg. Tilbud og dokumentation må ikke videregives til tredjemand uden skriftlig aftale. 

2.2 En ordre er først bindende for Sælger, når skriftlig ordrebekræftelse er afgivet.


3. Priser


3.1 Alle priser er ekskl. moms, fragt, emballering og andre afgifter og er angivet i danske kroner (DKK). 

3.2 Leopold Parts ApS forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister og gebyrer.


4. Returbetingelser


4.1 Kurante varer kan returneres efter forudgående aftale. Specialfremstillede varer og skaffevarer tages ikke retur. Returnering sker på købers regning og risiko.


5. Kvalitet


5.1 Sælger leverer komponenter i almindelig, god handelsvarekvalitet, medmindre andet er skriftligt aftalt. 

5.2 Sælger er ikke ansvarlig for, om produktet egner sig til købers påtænkte formål.


6. Levering og leveringstid


6.1 Levering sker EXW (Ex Works) fra Sælgers lager, medmindre andet er skriftligt aftalt. 

6.2 Forsinkelse berettiger alene køber til at ophæve den pågældende del af aftalen, hvis levering ikke sker inden en rimelig frist.


7. Undersøgelsespligt og reklamation


7.1 Køber skal straks ved modtagelse undersøge varen og reklamere skriftligt i tilfælde af mangler. 

7.2 Undlades rettidig reklamation, bortfalder købers rettigheder i anledning af manglen.


8. Ansvar for mangler


8.1 Sælger kan efter eget valg udbedre mangler ved reparation, omlevering eller afslag i prisen. 

8.2 Erstatning kan ikke overstige 15% af købesummen for den mangelfulde del af leverancen.


9. Force majeure


9.1 Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelser eller mangler som følge af force majeure, herunder strejke, brand, krig, transportforhold eller andre udefrakommende forhold.


10. Produktansvar


10.1 Sælger er alene ansvarlig i det omfang, ufravigelige lovbestemmelser om produktansvar finder anvendelse. 

10.2 Leopold Parts ApS er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.


11. Betaling og ejendomsforbehold


11.1 Betaling forfalder ved levering, medmindre andet er skriftligt aftalt. 

11.2 Det solgte forbliver Leopold Parts ApS’ ejendom, indtil fuld betaling er modtaget.


12. Værneting og lovvalg


12.1 Enhver tvist afgøres efter dansk ret med eksklusivt værneting ved Retten i den retskreds, hvor Leopold Parts ApS har sit forretningssted. Den internationale købelov (CISG) finder ikke anvendelse.


Leopold Parts ApS
CVR-nr.: 40957960
Adresse: Industrivej 7, 6580 Vamdrup
Tlf.: 75 5255 65
E-mail: info@leopold-parts.dk